Sundhedsstyrelsen Du skal være over 18 år for at købe produkter, der indeholder 16,5 % alkohol. Du skal være over 16 år for at købe produkter, der indeholder under 16,5 % alkohol.
Venligst angiv din aldersgruppe.
Find hvad du søger...
  • Pris
    DKK - DKK

Specialøl

De mest populære specialøl fra Belgien og Danmark, til gaver der syner af noget eller bare til ølentuiasten.

Vis:
Sortér efter:

Dejlige specialøl til ølnyderen i alle prisklasser

Specialøl har vundet ind hos danskerne de sidste mange år. Specialøl betegner en øl der er alt andet end en almindelig tynd pilsner.

Når man smager på øl, smager man bitterheden og den måles i BU, (engelsk 'bitterenheder'), britisk betegnelse for øls bitterhed. Man undersøger mængden af de opløste isoalfa-syrer fra humleharpikserne, der udskilles under urtekogningen og registrerer koncentrationen. Den traditionelle tjekkiske pilsner har f.eks. en bitterhed på mellem 35 og 45 BU, mens en danskbrygget pilsner er på ca. 15 BU. Den internationale udmåling af bitterstyrke betegnes IBU, dvs. International Bitter Units. 

Her kommer beskrivelse af forskellen mellem under og overgær, samt de mest gængse øltyper.

Undergæret øl gærer langsomt ved lav temperatur (5-10 grader) og lagres nogen tid på bryggeriet. Stort set alt øl, der fremstilles i Danmark på de store bryggerier, er undergæret. Overgæret øl gærer hurtigt ved højere temperatur (omkring 20 grader). Det er en mere ukontrolleret proces, der ender med at gæren samler sig ovenpå væsken (ved undergæring falder gæren til bunds; deraf navnene). Øllet modnes oftest på flaske eller fad. Overgæret øl er generelt mere smagfuldt, er mere uensartet, og formentlig dyrere at fremstille.
     

       Undergærede øltyper :
Lager: Fællesbetegnelse: Hentyder generelt til undergæret øl, i Danmark ofte et bryggeri's oprindelige undergærede øl. I England betyder Lager en Pilsner.
Eksempler:"A pint of lager" Pilsner: Stamtype: Lys, gylden type med middelurtvægt, fint humlet smag ca. 5 % vol.  Eksempler: Warsteiner Pils, Krombacher Pils, Pilsner Urquell, Grøn Tuborg, Carlsberg Ice, Budweiser
Münchener: Stamtype: Mørkebrun type, maltetsmag, dog uden at være rigtig sød. I Tyskland = Dunkelbier. 3,3-3,8 % vol. Eksempler: Gammel Carlsberg, Rød Tuborg
Wiener: Stamtype: Ravgylden, lidt over normal alkoholstyrke. I Tyskland = Märzen. I Østrig = Special. 4,2-4,4 % vol.
Dortmunder: Stamtype: Lidt mørkere end en pilsner, mere humle end pilsner. Mere tør end Münchener. Over 4,0 % vol. Eksempler: Dansk Dortmunder (Ceres) 
Bock: Type: Stærk bryg med oprindelse i Niedersachsen. Oftest meget mørkt, men i Tyskland også lyse Bock-bier. Ofte sæson-øl (maj eller oktober). NB: I Belgien og Frankrig afvigende betydning. Over 4,6 % vol. Over 16 grader Balling
Doppelbock: Type: Ekstrastærk øl, oprindeligt munkebryg fra Bayern. 6,0-10, 5% vol. Over 18 grader Balling (op til 28!). Eksempler: 200 mærker i Tyskland, navne der ender på ...ator
 Porter: Variant: Undergæret udgave af Porter/Stout- se overgærede øl. Eksempler: Carlsberg Imperial Stout , Wiibroe Imperial Stout
      Overgærede øltyper:
Ale: Fællesbetegnelse: Overgæret øl med humlesmag, ofte bundfald og ofte uklart.
Bitter (Ale): Stamtype: Engelsk nationaldrik, fadøl med kobberfarve, meget humlet og bitter smag, oftest dog i fin balance med malt. Lav kulsyre. 2,4-4,4 % vol. Eksempler: "A pint of Bitter", Bass
Pale Ale: Stamtype: Flasketappet udgave af Bitter med lidt mere kulsyre. Pale = bleg (selvom farven er mellem rav og kobber) i modsætning til Porter. Ca. 4,0 % vol. Eksempler: Cains, Pete's Wicked Ale
India Pale Ale (IPA): Variant: Meget bitter, meget humlet, nogen frugtsmag og syrligt. Lidt stærkere i alkohol end Pale Ale
Light Ale: Variant: Som Pale Ale, men lavere urtvægt, samme farve
Altbier: Variant: Kobberrød ølstil fra Düsseldorf og omegn. Minder om Pale Ale. 3,25 % vol. Eksempler: Diebels Alt
Kölsch: Variant: Gylden overgæret øl fra Bonn/Køln. Ligheder med pilsner. 3,6 % vol.
Mild Ale: Type: Tyndere ale fra Midtengland. Mindre humlesmag, mere karamel smag end Bitter, Mørk brun, men fås også "pale" d.v.s. kobberfarvet. 2,0-2,85 % vol.
Brown Ale: Stamtype: sødligt bryg med lav tilmiddel alkohol, kun let humlet. Rødbrun til mørkebrun farve. 1,3-4,8 % vol. Eksempel: KB Hvidtøl
Scottish Ale: Type: Stærk, ravgylden til mørkbrun øl med sød/maltet karakter, udbredt i B, F, USA m.fl. men ikke Skotland! Store variationer. 4-5,6 % vol.
Trappist: Stamtype: Meget stærk ale brygget på 5 klostre i Belgien og 1 i Holland. 4,8-8 % vol. Eksempler: Chimay, Orval
Abbey Bier: Type: Stærke ales, brygget i stil med trappist, men uden for klostrene.
Strong Ale: Fællesbetegnelse for ale, der er stærkere end Pale Ale; ofte mørk farve; middel humlet. Eksempler: Duvel
Porter: Stamtype: I DK synonymt med Imperial Stout; oprindeligt overgæret mørk engelsk øl; nu i de fleste lande undergæret øl med masser af malt (ristet og mørke typer) og godt med humle. 3,4-5,0 % vol.
Stout: Fællesbetegnelse: Nogen sprogforbistring I forholdet til Porter; nogenlunde det samme, men med flere undertyper. Meget mørk farve.
Irish Stout, Dry Stout, Bitter Stout: Type: Udpræget bitter, indeholder umaltet byg. Arvtager til den oprindelige London porter. 3,25 % vol.  Eksempler: Guiness
Imperial Stout, Strong Stout: Type: Stærkere stout, tyk og kraftig maltet. 
English Stout, Milk Stout: Type: Maltet sød i stedet for humlet; mindre alkohol end Dry Stout, aroma af mælkesyre (sødet med lactose = mælkesukker). Under 3,25 % vol.
Weizenbier: Stamtype: Overgæret øl brygget på hvede. Kendes mest i Sydtyskland, Østrig, men også Belgien m.fl. Over 4,0 % vol. 12,3-13,8 grader Balling. Eksempler: Paulaner Hefe Weizen, Paulaner Hefe Weizen Dunkel, Hoegaarden Witbier (Belgien).
Weisse: Variant: Tyndere Weissbier, der serveres med urte- eller frugtudtræk. 2,0-2,4% vol. 7,0-7,8 grader Balling. Eksempler: Berliner Weisse
Spontant/vildt-gærede øltyper:
Gueuze-lambic: Belgisk øl brygget med vildgær. Stærkt syrlig smag. Uklar. Meget lys, undtagen i varianter med tilsat frugt og undergået en anden gæring, f.eks. kriek=kirsebær. Over 4,0 % vol.